Oprøret-serien består af 3 bind. På denne side kan du læse mere om universet i bøgerne. Den vil løbende blive opdateret, efterhånden som bøgerne bliver udgivet.

bog1-2



Områder

MINEN
Casper, Sandra og William bor og arbejder nede i en diamantmine. Minen ligger dybt inde i et bjerg. Den består af mange, lange og dårligt oplyste gange. En kæmpe mine, der fortsætter næsten i det uendelige. Som en labyrint, der kræver, at man bruger et kort for at kunne finde rundt.
Minen fungerer i virkeligheden som en fangelejr for børn. Et sted, hvor de skal opdrages. Et sted, hvor de skal læres op som minearbejdere. Børnene arbejder under hårde og forfærdelige vilkår og får kun en ussel løn.

C-337

Minen er bygget op i to lag. Et sted, hvor der bliver gravet efter diamanter og andre mineraler. Og så et sted, længere oppe, hvor diamanterne bliver renset, kontrolleret og fordelt efter kvalitet. Casper, Sandra og William bor i det nederste lag: graveområdet.

Børnene i minen er delt op i tre grupper: Graver, kontrollant og assistent.
Graverne er lavest i hierarkiet. Alle der kommer til minen starter som gravere. Det er et hårdt, opslidende arbejde, hvor man graver fra tidlig morgen til sen aften. Lønnen bliver bestemt af, hvor mange diamanter, man finder. Finder man mange, så får man løn. Finder man ingen eller kun få, så får man ingen løn. Og uden løn, kun ussel dåsemad. Typisk proteingelé.
Efter man har været graver i et stykke tid, kan man blive udvalgt til at blive kontrollant. Når man arbejder som kontrollant skal man se på alle de diamanter, som graverne har fundet. Man skal inddele dem efter farve og renhed og afgøre, om de egner sig til smykker eller til brug i for eksempel slibemaskiner. Alle kontrollanter har tidligere været gravere. Men det er kun dem, der har vist, at de er dygtige til at genkende diamanter, der kan blive kontrollanter.
Den sidste gruppe af arbejdere er assistenter. Assistenterne kan både være vagt i minen eller være assistent til en af cheferne i minen. Både børn, unge og voksne kan arbejde som assistenter, men for at være vagt skal man være fyldt 18 år.
Fælles for alle arbejderne i minen er dog, at ingen kan huske deres fortid. Deres navn er kun nogle tal. Indbyrdes mellem arbejderne har de dog navne. Casper har nummer C-337, mens Sandra har nummer S-18.

I minen skal alle overholde nogle regler. Reglerne er blevet lavet for at sikre, at alle arbejder korrekt og effektivt. Men det er også en måde for lederne af minen at holde styr på arbejderne. For eksempel skal alle sove kl. 23.00 hver aften. Da der ikke er noget dagslys inde i minen, som viser at det er aften, er det en klokke der ringer. Hvis den ringer 3 gange, betyder det, at det er sengetid. Når den igen ringer, er det tegn til, at de skal stå op. Det sker hver morgen klokken 07.00. Klokken 07.30 skal de begynde at grave. Alle arbejderne sover der, hvor de arbejder. Der er kun korte pauser af 15 minutter i løbet af dagen, hvor de kan spise eller gå på toilet.

ELYSIUM – byen på bjerget
Elysium er en megaby, der breder sig ud over et stort bjerg. Byen er opdelt i 4 sektorer. Man regner med, at der bor et sted mellem 13-16 millioner mennesker. Men efter byen blev delt op i de 4 sektorer, har det været svært at holde styr på, hvor mange der bor hvor. Klart de fleste bor nede i sektor 4, der er den del af byen, som er fattigst. Det er også her, hvor der bor flest illegale. Det er den sektor, der ligger længst nede på bjerget. Øverst på bjerget ligger sektor 1 og imellem ligger sektor 2 og sektor 3.

Illus_1

Efter Casper er flygtet fra minen, ankommer han til sektor 4. Her bor der især mennesker, der ikke har så meget. Det er typisk fabriksarbejdere og andre jobs, hvor lønnen kun er beskeden. Sektor 4 består mest af fattige områder og slum. Det er også her, der bor mange børn på gaden, der overlever fra dag til dag. Enten ved at tage enkeltdagsjob eller ved at stjæle mad og sove på bænke eller under trappeafsatser. Mange børn har ingen forældre, da deres mor og far forsvandt eller døde under oprøret.

Store dele af sektor 4 er dækket af skygger fra bjerget. De høje bygninger lukker de sidste stråler fra solen væk fra de små gyder, hvor særligt gadebørnene lever. Det er høje, blanke stålbygninger. Store skærme med reklamer lyser byen op i forskellige neonfarver: gule, blå, pink, røde og grønne. De sniger sig ind i alle afkroge i døgnets 24 timer.
Der bliver næsten aldrig gjort rent i de små gader i sektor 4. Kun sjældent kører en skraldevogn rundt og samler skrald og byggerester, der ellers bare flyder på fortovene. Derfor er der også mange gadebørn, der ofte er syge og desværre ender deres dage på gaden i mangel på behandling og medicin.

Da Casper begynder sin rejse mod sektor 1, skal han først gennem sektor 3 og sektor 2. Sektor 3 har ikke en så stor rolle i denne bog. Men den skiller sig særligt ud fra sektor 4 ved, at der ikke bor nogle børn på gaden. Generelt er sektor 3 et mere pænt og rent sted end sektor 4. Den består også af høje bygninger af stål. De pryder bybilledet med mange små gader og gyder imellem. Bygningerne er fyldt med små lejligheder, hvor bydelens borgere bor. Borgere i sektor 3 arbejder typisk som politifolk, reddere, lærere eller for eksempel håndværkere.
Da Casper kommer til sektor 2, oplever han noget helt nyt i forhold til sektor 4. Her ser han for første gang grønne parker og legepladser. Bygninger troner med store facader af glas. Hvor han i sektor 3 og 4 følte sig klemt inde mellem bygninger, har han her en følelse af, at der er luft og rum omkring ham. Borgerne kan sidde trygt på de store pladser på cafeer og restauranter. Solen lyser det hele op. Der er en stemning af glæde og velbehag. Samtidig oplever han en travl hverdag for borgerne. I sektor 2 er det særligt læger, advokater og andre velstillede, der bor. Så der er ikke noget at sige til, at Casper ikke føler sig hjemme her, når alt hvad han husker stammer fra sektor 4 og diamantminen.

Illus_4Bedst som Casper tror, at der ikke er noget, der kan overgå sektor 2, kommer han til sektor 1, der slår benene helt væk under ham. Her bor kun de allerrigeste. Direktører, politikere, sportsfolk, kendte bloggere og film- og reality-stjerner. Sektor 1 ligger øverst på bjerget. Hele bydelen strækker sig rundt om en sø, der ligger midt i det hele. Bygninger står som søjler, der vokser op fra søens overflade. Facader af glas spejler sig i vandet. Hængebroer svæver over vandet i flere etager og forbinder bygningerne med hinanden på kryds og tværs. Rundt om søen slanger en stor vej sig. Den prydes af smukke og slanke limousiner, der fragter folk fra sted til sted. Også her ser man store skærme i bybilledet, der viser reklamer og giver vigtige informationer.

Sektor 1, 2, 3 og 4 er delt op af grænser, der ligger inde i tunneler, som fører op gennem bjerget. Tunnelerne forbinder de enkelte sektorer med hinanden. Grænsen mellem hver sektor er stærkt bevogtet, da man ikke vil risikere illegale i de enkelte sektorer. Med ”man” menes byens magthavere: politikere og virksomhedsejere, der reelt set bestemmer det meste i Elysium, selvom byen udadtil er et velfungerende demokrati.

Efter oprøret valgte politikerne, som ofte også ejer virksomheder, at dele byen op i sektorer. Det gjorde de for at sikre, at de kunne kontrollere de fattige slum-områder og ghettoer. Man ville ikke risikere, at der skulle gå hjemløse rundt i sektor 1, 2 og 3, da det ville forurene bybilledet, og dermed gøre de velhavende kvarterer mindre attraktive at bo i.