I haven er efteråret for alvor gået i gang, og jeg har fået lavet en masse. Jeg har høstet årets jordskokker, lagt hvidløg og fået taget de sidste tomater, chilier og de fleste rødbeder op. Efterårshindbærrene er også kommet frem nu. Vi har kun et par enkelte buske, så udbyttet er begrænset – til gengæld er de perfekte for børnene at gå og småsnacke af.
Jeg har desuden færdiggjort mit nye haverum {billede}, hvor jeg nu har plantet omkring 20 bærbuske af forskellige arter blandt mine tre frugttræer: stikkelsbær, hindbær (både sommer og efterårshindbær), solbær og ribs. Og i bunden er de nu fyldt med skovjordbær, kulsukker og til foråret skal der desuden plantes diverse krydderurter – læs her om opbygningen af det bed (link).
De “gamle” bede og højbede er ryddet – tomater og andre sommerafgrøder er fjernet – og haven er så småt gjort klar til vinteren.
Vi har plantet salater (vinterportulak og vårsalat) i drivhus, der begge kan tåle frostgrader og derfor kan overvintre. Når jeg har fjernet de sidste tomatplanter fra drivhuset, skal resten plates til med vintersalater.
Kålbeddet er også begyndt at vokse til.
Her har jeg plantet pak choi, vintersalat (asiatisk bladkål) og grønkål.. Det er alle kål-typer, der kan klare kolde grader og derfor giver det god mening, at de har kunnet tage over fra kartoflerne.
Jeg har dækket dem med net for at undgå at de sidste kålsommerfugle har kunnet lægge æg give kållarven et festmåltid. Men her i oktober vil det være muligt at tage nettet af, da det er blevet for koldt for kålsommerfuglen.
Nye højbede – hvad skal man være opmærksom på?
Efteråret er en rigtig god tid til at bygge nye højbede. Selv skal jeg i gang med et nyt højbed til rabarber – tanken er, at det kan stå op ad husets vestside, hvor der ikke er så voldsomt meget lys. Fordelen ved rabarber er nemlig, at de ikke behøver at stå i sol.
Hvorfor højbede?
Højbede har mange fordele. De er hævet lidt over græsset, hvilket mindsker ukrudt og gør dem lettere at passe. Samtidig er de overskuelige og naturligt afgrænsede, hvilket gør det nemt at planlægge forskellige afgrøder i hvert bed. Og så er de fantastiske, når børnene skal være med – både når der skal sås, vedligeholdes og høstes.
Desuden drænes de bedre, da de er hævet overjordoverfladen.
Sådan gør jeg
Materialer:
Til selve bedet bruger jeg lærketræ. Man kan sagtens bruge andre træsorter (fx. gran, robinie, eg), men lærk har efter min erfaring den bedste balance mellem pris og holdbarhed. Det vil typisk kunne holde omkring 10 år afhængig af, hvordan man bygger og passer det. Vælger man en blødere (og billigere) træsort som gran, så går man også på kompromis med holdbarheden, hvorimod en hårdere træsort som eg holder i mange år.
Størrelse:
Størrelsen er også vigtig: Man skal kunne nå ind til hele bedet fra alle sider. Jeg foretrækker en højde på 30–40 cm, fordi det giver et godt lag jord uden at kræve enorme jordmængder.
Derudover polstrer jeg det gerne med plast (en isoleringsmåtte) for at undgå, at der er direkte forbindelse mellem jorden og træet. Det mindsker råd og dermed, at holdbarheden øges.
Opbygning:
I bunden lægger jeg et lag pap for at holde ukrudtet nede. Ovenpå kommer grenafklip, blade, græs og lignende, og til sidst fylder jeg op med højbedsmuld. Løbende supplerer jeg med kompost eller lægger et bunddække af visne blade, græsafklip eller andet organisk materiale. Det hjælper med at bevare næringsstofferne og sikrer, at jorden ikke bliver udpint.
