Jacob Oliver Krarup.
Forfatter & Medieproducer
Jeg er født i 1982 og vokset op i henholdsvis Middelfart og Århus. Som 23-årig flyttede jeg til København for at studere og producere film. Mit arbejde inden for mediebranchen begyndte, da jeg som 12-årig fik en rolle i spillefilmen "Anton". Siden dengang har jeg løbende haft med filmbranchen at gøre, og i 2005 gik jeg bag kameraet og producerede min første kortfilm, "Sprækker"
Efter jeg har produceret en række fiktions- og dokumentarfilm samt TV-serier (og stadig gør det) og taget en Cand.Merc.HRM og gået på filmuddannelsen Super16, begyndte jeg i 2013 at interessere mig specifikt for at udvikle universer, både film, computerspil og bøger, til børn.
I dag arbejder jeg særligt meget med udvikling af produktioner til børn, hvoraf bøger er blevet en stor del af mit arbejde. Desuden er jeg partner i virksomheden Optic Circus, der arbejder delvist med visuel kommunikation, delvist med fiktionsprojekter.
Mine bøger til børn er primært inden for genrerne science fiction, magisk realisme og eventyr.